Information om Ballebogaards kvæg
Ballebogaard har 160 Holstein årskøer med en gennemsnitlig ydelse på 11.500 kilo EKM pr. årsko. Derudover har Ballebogaard fuldt hundyropdræt, tyrekalvene afsættet til lokalaftager. Besætningen går i løsdriftstalde med spalter og sengebåse. Der malkes 2 gange dagligt i 2x7 sillebensmalkestald. Kvier og goldkøer går opstaldet på ejendom i Åes, 4km væk fra Ballebogaard.
Køerne fodres 1 gang dagligt med Ballebogaards Massey Ferguson 6260 med en Faresin 2200 fodervogn. Foderet består af majs- og grasinsilage som Skablund Maskinstation hjælper til med at snitte. Udover majs- og grasinsilage består foderet også af hvedehalm, rapskager, sojaskrå, sodakorn, vitaminer og mineraler, samt melasse. Alt det giver køerne et dagligt gennnemsnit på ca. 35 kilo mælk.

